🐾 Bliv medlem af DcH Herfølge
Velkommen
Vi glæder os over, at du overvejer at blive en del af fællesskabet i DcH Herfølge.
På denne side guider vi dig gennem de få trin, der skal til, før du og din hund er klar til træning.
Før du går i gang
DcH Herfølge er en frivillig forening.
Det betyder, at vores instruktører underviser i deres fritid ved siden af arbejde, studie og familieliv. Derfor planlægges hold og træningstider ud fra de frivillige instruktørers muligheder.
Vi håber på din forståelse – til gengæld møder du engagerede instruktører med stor erfaring og passion for hundetræning.
Trin 1 – Opret din profil
For at blive medlem skal du først oprette en profil i Klubmodul.
👉 Opret din profil her - Opret profil
Trin 2 – Opret din hund
Når din profil er oprettet, skal du registrere den eller de hunde, du ønsker at træne med.
Har du flere hunde? Det er ikke noget problem – du opretter blot hver hund på din profil.
Trin 3 – Find det rigtige hold
Læs mere om vores forskellige hold og find det hold . 👉 Oversigt over hold - Hold tilmelding
Er du i tvivl om, hvilket hold der passer bedst til dig og din hund? - kontakt vore holdansvarlig kontakt hold ansvarlig eller kontakt formand
Ofte stillede spørgsmål / FAQ
Hvornår starter holdene
Vores konkurrence- og fortsætterhold har som udgangspunkt opstart ved begyndelsen af hvert kalenderår.
Hvalpe- og unghundehold oprettes flere gange om året, da disse er sæsonhold med flere årlige holdstarter.
På de øvrige hold optager vi løbende nye hundeførere, hvis der er plads på holdet, og instruktøren vurderer, at det passer ind i holdets træning.
kontakt vore holdansvarlig kontakt hold ansvarlig
Hvornår træner vi?
Da DcH Herfølge er en frivillig forening, varierer træningsdagene efter, hvornår de enkelte instruktører har mulighed for at undervise. Samt også ud fra sæson.
De nye træningstider offentliggøres normalt ca. én måned, før vi skifter mellem sommer- og vintertræning.
April – oktober (Sommersæson)
• Træning foregår på mandage eller onsdage.
• Holdene ligger typisk mellem kl. 17.00 og 21.00.
Oktober – april (Vintersæson)
• Træningen foregår om lørdagen.
• Holdene kan ligge mellem kl. 09.00 og 15.30.
Hvad koster det?
Som medlem betaler du kontingent, som blandt andet dækker:
- medlemskab af både Danmark og DcH Kreds 6.
- træningsplads
- klubhus
- forsikringer
- træningsudstyr
- uddannelse af instruktører
- drift af klubben
👉 Se aktuelle priser - Priser
Kan jeg træne to hunde på samme hold?
Det kan i nogle tilfælde lade sig gøre.
Vi anbefaler dog, at hver hund har sin egen fører, så både hund og fører får det optimale udbytte af træningen
Jeg er allerede medlem af en anden DcH-forening?
Hos DcH Herfølge tilbyder vi dobbeltmedlemskab i op til ét år.
Herefter forventer vi, at DcH Herfølge bliver dit hovedmedlemskab, hvis du ønsker at repræsentere klubben ved konkurrencer.
Klubmodul-appen
Vi anbefaler, at du downloader Klubmodul-appen.
Her kan du blandt andet:
✅ melde afbud til træning
✅ se dine hold
✅ tilmelde dig arrangementer
For dig med Android smartphone klik her: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.klubmodul
For dig, med iOS klik her: https://apps.apple.com/dk/app/klubmodul/id1238045869 
Har du yderlige spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os.
📧 formand@dch-herfoelge.dk - kontakt formand