Der starter nyt hvalpehold 2 - 3 gange årligt (typisk start i januar, april og august/september måned)
Har du yderligere spørgsmål omkring hvalpehold, så er du velkommen til at kontakte DCH Herfølge:
https://dch-herfoelge.dk/kontakt-begynderhold
***************************************
Hvalpehold
I
DcH Herfølge tilbyder vi træning på begynderhold, hvor nye hundeejere og
dig med ny hund alle er velkomne til et træningsforløb på 12 gange.
Der startes normalt nye hold 2-3 gange i løbet af året; typisk i januar, april og august/september.
ALLE hunde er velkomne i DcH, racehunde, blandingshunde, store såvel som små.
hvalpeholdet strækker sig over 3 måneder og der startes med en teoriaften uden hund.
Hver træningsgang varer ca. 1 time.
Pris
Hvalpeholdet koster kr. 1.000,- incl. medlemskab af landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening.
(Ønsker I at fortsætte efter hvalpeholdet videre til unghundeholdet, betales differencen op til Årskontiengent.)
Hvad skal du lave?
På hvalpeholdet i DcH Herfølge er det dig, der arbejder med din egen hund under vejledning af en uddannet instruktør.
Der trænes ca. en time hver gang.
Så vidt det er muligt, får hundene lov til at holde et lille frikvarter, hvor de kan være løse sammen, så de kan lære at omgås andre hunde.
Hundene lærer også at omgås andre mennesker, da træneren tager kontakt med hver enkelt hund i hver træningstime.
På hvalpehold lærer du hvordan du får din hund til:
- At komme når du kalder.
- At sætte sig og lægge sig på din kommando.
- At blive siddende/liggende når du går fra den.
- At gå pænt i snor.
- At være opmærksom på dig.
- At omgås andre mennesker og hunde.
- Ud over disse praktiske lydighedsøvelser, vil du komme til at gennemgå forskellige beskæftigelsesøvelser og "for sjov" øvelser.
Vigtigt
Hunden skal være vaccineret og have en lovpligtig ansvarsforsikring.
Udvidet forsikring er ikke nødvendig, da landsforeningen DcH har en kollektiv udvidet ansvarsforsikring, der dækker medlemmernes hunde under træning i en DcH lokalforening.
HUSK at medbring følgende til teoriaftenen eller til første træning:
- Vaccinationsattest.
- Bevis for lovpligtig ansvarsforsikring.
- Notesbog
HUSK til træningen:
- Halsbånd eller sele, en god line til hunden, en Flexline kan ikke bruges under træningen.
- Masser af små godbidder, gerne lækre, f.eks. pølsestykker, frikadeller m.m.
- Høm-høm poser.
Et par fiduser
Det bedste resultat opnås, hvis du træner din hund flere gange om ugen, gerne dagligt. Bare 5-15 minutter hver dag gør virkelig en stor forskel.
Brug de tricks og fiduser som instruktøren giver fra gang til gang, når du træner på egen hånd.
Lad være med at lære hunden for mange ting på en uge, træn kun en enkelt ny ting om ugen og husk at vedligeholde de gamle.
Slut altid træningen med en øvelse som hunden kan, og ros den så den synes, at træning er dejligt.
Træningspladsen
Vi deler pladsen med vores naboer, Retriver-klubben og Jagt-foreningen. Det betyder DcH Herfølge kun har fuld adgang til pladsen mandag, onsdag og lørdag. Derfor vil alle træningshold være fordelt på disse dage.
Gældende træningstider er synlige på hjemmesiden.
Som medlem af DcH-Herfølge er du velkommen til at bruge vores træningsplads uden for normal træningstid.
Husk blot at medbringe høm-høm poser, så plænen ikke bliver for glat.
Vær opmærksom på, at hvis din hund kommer i løbetid, kan den ikke deltage i træningen på pladsen i de 3 pgl. uger.